Medarbejderne vælger selv
Flere gaver for ét samlet beløb
I bestemmer budgettet
I bestemmer udvalget
Samlet levering til virksomheden
Én samlet faktura
Nem gavehåndtering
Mindre administration
Fleksibel firmagaveløsning
Gaver til hele året
Lokale firmagaver
Gaver med mere valgfrihed
Nemt for virksomheden
Personligt for medarbejderen
Gavevalg online
Unikt login til medarbejderne
Gavekoordinator får overblik
Mulighed for EAN-faktura
Levering efter aftale
Frihed til at vælge
Samlet gaveordning
Tilpasset jeres virksomhed
Praktisk og overskueligt
Gaver der bliver valgt med glæde
Genkendelig for medarbejderne

Handelsbetingelser for Friis Firmagaver

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle ordrer og leverancer fra Friis Firmagaver.

Friis Firmagaver er en platform stillet til rådighed af A. Friis & Søn. Disse handelsbetingelser gælder kun ved handel via webshoppen og ikke ved privat handel med de enkelte butikker via egne webshops, fysiske butikker eller sociale medier.

Henvendelser

Har du spørgsmål til Friis Firmagaver, kan du kontakte A. Friis & Søn pr. e-mail på mail@a-friis.dk eller pr. telefon på +45 54 92 05 49.

Ved henvendelser om en allerede afgivet ordre bedes du oplyse ordrenummer samt den virksomhed, ordren vedrører.

Ordrebestilling

Intet salg til private

Friis Firmagaver er kun tilgængelig for virksomheder. Platformen er skabt til Business to Business-handel, og det er derfor ikke muligt for privatpersoner at benytte webshoppen.

Salg af spiritus

Produkter, som indeholder spiritus eller alkoholiske drikke, sælges kun i Danmark og kun til personer, som er fyldt 18 år i henhold til gældende dansk lovgivning.

Læs mere om den danske lovgivning vedrørende køb og salg af alkohol.

Alle ordrebestillinger foregår online

Friis Firmagaver er en online platform for virksomheder, medarbejdere og gavekoordinatorer.

Som virksomhed kan I give jeres medarbejdere mulighed for at vælge deres egen unikke og lokale julegave inden for den priskategori, I har valgt.

Hvordan virker det?

Virksomheden bestiller en ordre ved at udfylde formularen, hvor der tages stilling til antal medarbejdere, e-mailadresser og den priskategori, medarbejderne skal have adgang til.

Formularen findes her: https://friisfirmagaver.dk/bestil-gaveshop/

Herefter modtager gavekoordinatoren en bekræftelsesmail med information om det videre forløb.

Friis Firmagaver sender derefter et autogenereret, unikt login til hver medarbejder. Medarbejderen kan herefter logge ind og vælge mellem de gaver eller priskategorier, virksomheden har stillet til rådighed.

Når medarbejderen har valgt en julegave og placeret en ordre, er processen fuldført.

A. Friis & Søn lukker for julegavehandlen den 17. december 2026. Hvis en medarbejder ikke har valgt en julegave inden denne dato, kontakter Friis Firmagaver gavekoordinatoren.

Der er ikke et minimum eller maksimum på antal tilmeldte medarbejdere, da Friis Firmagaver er en online firmajulegave-webshop for både mindre og større virksomheder.

Der tages forbehold for eventuelt udsolgte varer. I sådanne tilfælde tilfalder ansvaret den butik, som medarbejderen har handlet med. Friis Firmagaver og A. Friis & Søn kan derfor ikke holdes ansvarlige for udbedring af sådanne tilfælde.

Der tages desuden forbehold for taste- og trykfejl, udgåede og udsolgte varer samt force majeure.

Levering

A. Friis & Søn sørger for levering til én virksomhedsadresse. Det er desværre ikke muligt for Friis Firmagaver at levere til flere virksomhedsadresser. Ansvaret for eventuel videreuddeling tilfalder derfor virksomheden.

Fragtprisen er ekskl. prisen pr. ordre og udgør DKK 0,- inkl. moms pr. leveringssted.

Vi gør opmærksom på, at vi først afsender ordren, når alle medarbejdere har valgt en julegave. Hvis enkelte medarbejdere mangler at vælge gave, kontakter A. Friis & Søn virksomhedens gavekoordinator, som herefter er ansvarlig for, at medarbejderne får valgt en julegave.

Forventet levering er mellem 17. og 18. december 2026.

Reklamation og bytteregler

Eventuelle fejl eller mangler ved produkter leveret via Friis Firmagaver skal meddeles inden for rimelig tid efter, at varen er modtaget.

Det er kundens pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Eventuel reklamation skal altid ske til den butik, hvor varen er forhandlet.

Friis Firmagaver henviser til den almindelige lovgivning på området, som også gælder ved online handel på Friis Firmagaver. A. Friis & Søn og Friis Firmagaver kan ikke holdes ansvarlige for ovenstående.

Bemærk: Gaver, der indeholder fødevarer, tages ikke retur og ombyttes ikke.

Medarbejderen har mulighed for at bytte gaven i butikken, hvis der ønskes en anden vare. Gaven kan kun ombyttes for købsværdien og ikke den oplyste gaveværdi på Friis Firmagaver.

Virksomheder og medarbejdere kan ikke returnere varer til Friis Firmagaver efter køb. Der er desuden ingen fortrydelsesret for virksomheden for varer købt via Friis Firmagaver.

Pris og betaling

Alle priser er inkl. moms.

Betaling for ordren, som virksomheden placerer, sker via faktura, som fremsendes pr. e-mail til virksomhedens gavekoordinator.

Betaling

Vi EAN-fakturerer til det offentlige og andre institutioner efter ønske. Alle øvrige virksomheder modtager en almindelig faktura.

Betales der ikke rettidigt efter faktura, pålægges et rykkergebyr på DKK 100 pr. rykker.

Betales der ikke efter 2. rykker, overgår kravet til inkasso, og der pålægges gebyrer i overensstemmelse med lovgivningen. Ved forsinket betaling pålægges desuden renter i henhold til rentelovens bestemmelser.

Personoplysninger

Shopsystemet anvender cookies til styring af indholdet i bestillingsmodulet.

Ved at bekræfte vores handelsbetingelser giver du som bruger samtykke til lagring af disse cookies på din pc, tablet, smartphone eller lignende, når du gennemfører en bestilling.

Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne.

Under et køb udbeder vi os navn, firma, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren.

Ved at godkende vores handelsbetingelser accepteres Friis Firmagavers persondatapolitik, som henviser til A. Friis & Søn.